EFTERFØDSELS PILATES
Vi oplever, at der er mange nybagte forældre i lokalområdet, som gerne vil have baby med til træning. Derfor opretter vi løbende nye Pilates Reformer efterfødselshold, så alle, som vil, kan træne med.
Den eneste forudsætning for at deltage på et af vores hold er, at din læge har sagt ok til træning ved dit 8-ugers tjek.
Er du i tvivl om du er klar, eller har du brug for et ekstra tjek, er du velkommen til at kontakte urogynobs Micha Grøn.
Mor/Baby træning
Vores Mor/Baby Reformer hold kører som et lukket forløb med max 8 mødre og deres skønne babyer. Vi tilbyder typisk forløb på 5-10 gange (eksklusive skoleferier og helligdage).
Med afsæt i Elin Solheims tilgang til efterfødselskroppen har vi fokus på styrkende og stabiliserende øvelser af bækkenbund, ryg, mave og balder samt stræk af relevante muskelgrupper.
Vi inddrager også Empelvic puden for at skabe kontakt til bækkenbunden og de dybe mavemuskler. Empelvic puden er bl.a. rigtig god til genoptræning af delte mavemuskler (Rectus Diastase).
Vi går blidt til værks, så flest mulige efterfødsels problematikker tilgodeses og afhjælpes. Målet er, at den enkelte deltager får trænet mest muligt og føler sig stærkere fra gang til gang. Samtidig tager vi også hensyn til babys behov for mad, en ren ble eller bare lidt mor undervejs, og instruktøren hjælper så godt hun kan.
Kom med til Efterfødsels Pilates
Unik mulighed: Sansemotorik til baby og Reformer træning til mor
Vi samarbejder med Lone Skakkebæk fra Sanse Motorik på Hyldegårsvej 27, og koordinerer nogle af vores respektive træningstilbud.
Ideen er, at først træner baby sansemotorik og bliver træt, får lidt at spise og har brug for en lur. Så går mor og baby de fem minutter til vores studie på Ordrup Torv, hvor mor kan træne i Reformeren, mens baby hviler sig. Eller omvendt. Baby hviler mens mor træner i Reformeren, og så går I til Sanse Motorik bagefter. I vælger selv, hvad som passer bedst.
Vil du reservere en plads, skal du registrere og booke dig både hos Sanse Motorik og hos os.
Du er også velkommen til at vælge at træne på forskudte dage, hvis det passer bedst for dig og din baby. Det er også helt ok, hvis du kun ønsker at booke dig det ene sted.
Tilmelding til Mor/Far/Baby Reformer
Du booker din plads på et hold, ved at tilmelde dig et af forløbene nedenfor. Din tilmelding er bindende for det samlede forløb. Har du ikke en profil i vores system, bliver du bedt om at oprette den først.
Du kan også tilmelde dig via vores App (find link til App’en allernederst på siden). Gå ind under Kurser, og vælg det forløb, du vil deltage i der.
Bemærk, ser du ikke et forløb nedenfor er det fordi, det/de allerede er i gang, eller ikke er skemalagt endnu. Du er velkommen til at kontakte os for at høre, hvornår du kan få en plads.
Vil du oprette dit eget efterfødselshold?
Har du en gruppe mødre eller fædre, du gerne vil træne sammen med, kan vi oprette et hold særligt til jer. Dag, tid og antal gange kan tilpasses jeres behov. Tag fat i os og hør mere om muligheder og priser.
Kontakt os i dag
Vi sidder altid klar til at hjælpe. Har du spørgsmål til dine forsikringer, til din behandler eller noget helt tredje – så tøv ikke med at tage fat i os.