VORES ADRESSER
The Studio – Reformer træning på gadeplan
Studiet er et hyggeligt og luftigt lokale beliggende på Ordrup Torv i hjertet af Charlottenlund og kun to minutters gang fra Ordrup Station. Vi ligger på gadeplan, men vinduerne er matterede, så forbipasserende ikke kigger ind.
I studiet har vi plads til max 10 personer på et hold.
Praktisk information
Adresse: Ordrupvej 55A, 2920 Charlottenlund
Kommer du på cykel, der er mulighed for cykelparkering i stativet rundt om hjørnet på Ordrup Torv.
Kommer du i bil, er der en times gratis gadeparkering ved studiet og 2 timer bagved vores bygning på Ordrup Torv.
The Basement – Reformer træning under jorden
I det skønne Jagtparken finder du vores rare træningslokale, som alternativ til Studiet på Ordrup Torv. Lokalet befinder sig på kælderplan, men bare rolig, her er lyst og hyggeligt med plads til Personlig træning, Duet-træning og holdtræning op til 6 personer.
Praktisk information
Adresse: Jagtparken, Ordrup Jagtvej 133 (i kælderen), 2920 Charlottenlund
Kommer du på cykel, kan du parkere lige uden for nr. 133.
Kommer du i bil,kan du være heldig at finde en parkeringsplads i Jagtparken. Ellers kan du parkere på Ordrup Jagtvej eller på Egehøjvej overfor Jagtparken.
Havnen – Reformer træning under åben himmel
Som noget helt unikt, låner vi et bådhus i Skovshoved Havn fra maj til september. Her kan vi træne i Reformeren under åben himmel – stadig på små hold med max 8 deltagere. Det er på alle måder en helt magisk oplevelse, når vi træner i havnen og du kan hoppe en tur i Øresund som afslutning.
Praktisk information
Adressen er: Skovshoved Havn 10A, 2920 Charlottenlund
Kommer du i bil, kan du parkere på Strandvejen lige udenfor vores lille passage. Det kan ikke være mere praktisk. Er vejret ustadigt, så rykker vi reformerne i læ inde i bådhuset.
Du skal medbringe, et lille håndklæde, en drikkedunk og og en ekstra trøje, en hue mv. hvis havneluften er frisk. Især i maj og sidst i august kan der være lidt køligt i havnen. Stråler solen, er det en god ide at have taget solcreme på hjemmefra.
Vi hjælpes ad, med at køre Reformerne ud fra- og ind i bådhuset igen. Maskinerne er lidt tunge, men når man først har fundet den gode vinkel, er det ikke så slemt endda.
Træning i havnen kan kombineres med andre gode aktiviteter
- Tag badetøj med og hop i Øresund efter træningen
- Start med sol, badning og hygge, og så træning
- Spis brunch, frokost eller middag på en af havnens cafeer eller restauranter – måske med lidt bedre samvittighed
- Book evt. et eget hold til familien eller vennerne, så de også kan mærke hvor god (grund)træning Reformeren byder på
- Træn selv, og sæt familien i stævne bagefter, fx på Halgodt, som ligger 50 m fra os
Kontakt os i dag
Vi sidder altid klar til at hjælpe. Har du spørgsmål til dine forsikringer, til din behandler eller noget helt tredje – så tøv ikke med at tage fat i os.