YOGA
Yoga kan noget særligt i forhold til smidighed i krop og sind og så er Yoga tilmed et super godt supplement til Pilates og mange andre træningsformer.
Sagt meget firkantet handler Yoga mere om smidighed, hvor Pilates handler mere om styrke, men begge træningsformer kan varieres nærmest uendeligt og kan hjælpe dig til at blive i stand til at mærke din krop bedre eller dybere.
Vinyasa Flow eller Yin Yoga
Eksperter er enige om, at varieret træning – uanset træningsform – har den bedste effekt for krop og sind. Derfor tilbyder vi også Yoga, som en del af vores samlede træningsmuligheder.
Vælg mellem:
- HATHA YOGA er en klassisk form for yoga, hvor vi fokuserer på at integrere forskellige åndedrætsteknikker og fysiske øvelser for at opbygge styrke, forbedre fleksibiliteten og fremme afslapning gennem en kombination af åndedrætsøvelser og yogastillinger.
- TERAPEUTISK YOGA er en undervisningsform hvor du via kropsterapeutisk yoga, meditation, nærværs øvelser, meridianlære og vejledning, vil mærke hvordan det mentale og følelsesmæssige er linket med den fysiske form og bevægelsesmønster.
- VINYASA FLOW er en dynamisk Yoga-klasse, hvor bevægelser og åndedrættet sættes sammen. Der er en flydende overgang fra en Yogastilling til den næste, som guides i takt med åndedrættet.
- YIN YOGA foregår i et roligt og afslappende tempo. Yin Yoga er en indadvendt praksis, hvor vi har fokus på kroppens bindevæv med henblik på at skabe indre ro.
Det handler om at kunne mærke din krop
Vores dygtige instruktører kan guide dig ind og ud af stillinger, men det er kun dig, som kan mærke, hvad der er godt for din krop på en given dag.
Det kan være svært at mærke i starten, men jo mere erfaren og bevidst du bliver omkring samspillet mellem dit åndedræt og din krops evne til at bevæge sig, jo lettere bliver det for dig at mærke, hvad du har brug for netop i dag. Måske er det Vinyasa Flow, måske Yin Yoga, måske Pilates – du vælger selv.
Kontakt os i dag
Vi sidder altid klar til at hjælpe. Har du spørgsmål til dine forsikringer, til din behandler eller noget helt tredje – så tøv ikke med at tage fat i os.